Skriv søgeord foroven og tryk på enter for at se resultaterne.
Anja Vintov
Mine kunder kalder mig bl.a. frygtvisker, hverdagsmodets moder og erhvervslivets Ronja Røverdatter. Det er store ord, og jeg bærer dem med ydmyghed og stolthed.
Jeg begyndte min karriere i IT-branchen, hvor jeg arbejdede i næsten ti år. Men på et tidspunkt kaldte noget andet. Noget dybere. En indre stemme, der hviskede: Der er mere end det her. Det var frygten for at spilde mit liv, der kaldte på mig. Og jeg lyttede.
Siden år 2000 har jeg drevet min egen virksomhed, hvor mit fokus har været at sætte ord på – og lys på – det, mange forsøger at undgå: hverdagsfrygt. Jeg har arbejdet for at udbrede begreber som frygtbevidsthed, hverdagsmod og hverdagsflow, fordi jeg ved, hvor meget der bliver muligt, når vi stopper med at kæmpe imod os selv.
Jeg er Flowspecialist, krisecoach og co-founder af Bravehouse. Gennem årene har jeg taget en lang række uddannelser inden for coaching og det kropsterapeutiske felt.
Jeg har skrevet 3 bøger:
“Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer”, som handler om hverdagsmod (Gads forlag)
“Forstå din frygt – få mere ud af livet”, som sætter ord på den frygt, vi alle sammen kender, men sjældent taler ærligt om. (Gads Forlag)
E-bogen, Kuren Mod Frygt, som indeholder 11 kapitler og som du kan downloade gratis på www.kurenmodfrygt.dk
Jeg er hovedunderviser og uddannelsesleder på Flowspecialist Uddannelsen™, som jeg grundlagde i 2014. Derudover arbejder jeg som personlig rådgiver og Flowspecialist for både privatpersoner og ledere og har gennem årene guidet over 10.000 mennesker gennem livsforandringer, kriser og de små og store overgange, livet består af.
Privat er jeg mor til Smilla på 21 og Villads på 18 og hundemor til slædehunden, Coco på 8. Jeg elsker at ride og og er du til dans, kan du finde mig på Kurhotel Skodsborg hver onsdag, hvor jeg underviser i dans eller hos Elitepole hver mandag aften i Cph.