Mit gennemsnit i gymnasiet var middel. God til noget, knap så god til andet.
Gennemsnittet var ikke nok til lægestudiet, ikke nok til psykologstudiet, og der fandtes ikke et sted, jeg kunne søge ind som indianer, min barndomsdrøm.
På papiret var jeg gennemsnitlig. Det stod sort på hvidt, men inderst inde havde jeg en følelse af at være mere end det. Vidste bare ikke helt, hvordan jeg skulle omsætte det til praksis.
Så jeg famlede mig frem. 10 år i IT-branchen, mens ubehaget og følelsen af at være på den forkerte hylde fyldte mere og mere. Fór rundt i en labyrint og kom ikke nogen vegne eller udrettede noget særligt. Sådan oplevede jeg det i hvert fald.
Det afgørende NEJ
Det var først, da jeg turde sig nej til det, jeg ikke trivedes i, at jeg begyndte at mærke en retning. Jeg forlod den forkerte hylde, for at finde den rette. Men fandt ikke den rette hylde – for den fandtes ikke. Den skulle skabes. Det viste sig at være noget af det, jeg kunne. At skabe de rette retninger. Det fag eksisterede bare ikke i skolen og indgik derfor heller ikke som en faktor i mit middelmådige karakterbevis.
Jeg tænker med lettelse på, at jeg ikke, som mange unge i dag, blev tvunget til hurtige valg. Det såkaldte ’rigtige uddannelsesvalg’ med det samme. Det havde ikke været muligt for mig.
Med mine middelmådige karakterer og en følelse af at kunne mere og ville mere end mit gennemsnit tillod, var jeg forblevet middelmådig i min indsats på en arbejdsplads, jeg ikke havde følelser for. Og jeg vil have følelser for mit arbejde.
Her er jeg så. 44 år. Med en virksomhed, der snart kan fejre 17-års fødselsdag – og som giver mening. Et halvt liv har udfoldet sig ved at tage ét skridt ad gangen. Sige nej til det, jeg ikke kunne trives i og med, og ja til det, der gav mening. Det lyder let – det har det ikke været altid. Men det har altid været rigtigt.
Den meningsfulde uvished
Ofte virkede uvisheden mere meningsfyldt end det bestående og så var det der, jeg startede. Uvisheden lærte mig at tackle frygten og frygten er blevet min levevej. En vej til flowet.
Forleden blev jeg kontaktet af en forfatter og Sygeplejerske, Ruth Asferg Holst. Hun var faldet over en artikel, jeg skrev for et par år siden om frygten for at fejle i Sygehusvæsenet. Ruth er i færd med at skrive en lærebog til ny-uddannede Sygeplejersker. Bogen, som hun selv manglede, dengang hun blev uddannet.
Hun spurgte, om jeg vil bidrage med min viden om frygt i kapitlet “Du kommer til at begå fejl”, så de nyuddannede Sygeplejersker lærer af deres fejl, på en måde, så de ikke bliver bange for at fejle, lærer at minimere dem og lærer at navigere i et frygtfyldt farvand, hvor man har ansvaret for andres mennesker liv – og sit eget.
Livet er en sjov størrelse. Her sidder jeg. Fulgte mit hjerte, med alt hvad det har bragt med sig af ubehag, usikkerhed, vredesudbrud, glædestårer og store jackpots, fordi jeg ikke kunne andet. Middelmådig som jeg var. På papiret. Jeg blev ikke Læge – og jeg ville ikke være Sygeplejerske. Jeg blev heller ikke Psykolog, men får alligevel muligheder for at påvirke andre menneskers liv i langt større skala, end mit middelmådige karakterbevis ville have givet mig adgang til.
Store ambitioner og små skridt
Jeg blev mig. Autodidakt. Selvgjort. Håndskåret. Og måske lidt upoleret i kanterne – nogle vil måske kalde det middelmådig. I dag kan jeg sige det med stolthed i stemmen. Engang skammede jeg mig over ikke at have den længste af videregående uddannelser. Min store frygt – ikke at være klog nok – er nogenlunde tæmmet, og jeg er klog på det, jeg laver.
Mine ambitioner forsøger jeg at holde over et middelmådigt niveau. Min store – tilsyneladende-helt-hen-i-vejret-ambition om at mindske frygten på verdensplan, er ikke lykkedes helt… endnu. Men meget er lykkedes. Og det er et godt udgangspunkt for at blive ved.
Og det her med at være modig … det har vi alle i os. Du behøver ikke at erobre verden med det samme. Bare start med en ting i dag. Sig nej til noget, du rent faktisk ikke vil, også selvom det er svært – eller gør en ting, der giver mening. Så er du på vej – og det er alt andet end middelmådigt.
Kærligst
Anja
Skriv et svar