Den permanente foreløbighed – frygten for at træffe (forkerte) beslutninger.
Uro i maven, stram følelse over brystet, klump i halsen, hjertebanken, kort lunte … Kroppen taler og beder om nye beslutninger. Nye valg.
Spørgsmålet er, om vi træffer en beslutning – eller lander i den permanente foreløbighed. Der, hvor vi ikke udfordrer os selv – men bibeholder status quo. Uanset hvor ubehageligt det så kan være.
Den eksistentielle livsopgave – at blive sig selv, som den man er, der hvor man er – er en syntese mellem mulighed og nødvendighed. Nogle gange må vi træffe en nødvendig beslutning for at åbne op til nye muligheder. Nyt liv i livet.
At træffe beslutninger, der både kan være skræmmende, uvisse OG nødvendige på samme tid, er en forudsætning for at lære sig selv at kende og få adgang til det flow, der er dit. Dit unikke flow.
Kan du genkende ét eller flere af følgende udsagn?
1. Jeg har indenfor det sidste år ønsket at gøre noget andet i min karriere, mit liv, men er ikke begyndt endnu. Jeg skal lige have fundet tiden til at …
2. Jeg kan mærke, når det er tid til at flytte mig og gøre noget andet – men så tænker jeg det ihjel og finder alle mulige gode grunde til ikke at gøre det alligevel.
3. Jeg har prøvet mange forskellige kurser og udviklingsparadigmer, men synes, jeg falder tilbage i samme gamle rille igen.
Det er i virkeligheden mennesket (de fleste) i en nøddeskal. Hvis ikke platformen er glohed eller lige ved at forsvinde under os – flytter vi os ikke, hverken indad eller udad.
Men det behøver ikke at være sådan – vi kan rent faktisk lære en anden måde at være i verden på, hvis vi gider at øve os. Start med at interessere dig for det, du mærker og glem at fokusere på tankernes evige strøm – bare for en stund.
Skriv et svar