14. December – Når arbejdsflowet forsvinder

Flowet stopper ikke bare – vi stopper det.

Alt for mange danskere rammes af overbelastnings symptomer og følgesygdomme heraf.

Bedre kendt under navnet ‘stress’.

I denne tid spidser det til for mange. Oveni en lidt for stram hverdag, kommer der julearrangementer, afslutninger af diverse art og kalenderen proppes med mere fyld end juleanden.

Bag et nedbrud som følge af lang tids overbelastning af psyke og fysik, ligger ofte en række ting, vi ikke har været i stand til at tillade os selv, fordi vi ubevidst er bange for de konsekvenser, det vil have, hvis vi:

Siger til, siger fra, står ved, rækker ud.

Mange mennesker bruger mere tid på arbejde end på fritid/privatliv – derfor er det naturligt også arbejdet, der bliver skilt fra, når overbelastningen rammer.

Men hvad er egentligt årsagen til, at vi bliver stressede og overbelastede?

Er det virkelige en krævende chef?, forretningen, der halter?, et krævende børneliv, en verden, der går hurtigere og hurtigere?

Hmm… nej. Grundlæggende har vi ikke forståelse for den krop, vi bor i. I skolen lærer vi desværre ikke at lede vores eget system.

Vi lærer at skrive og regne – vi lærer ikke at mærke efter, tolke kroppens signaler og handle i overensstemmelse med behov. Vi lærer ikke, hvad det vil sige, at passe på os selv, så vi kan blive ved med at regne og skrive.

• Fra biologiens side er vi skabt til at være på vagt [bekymring], men vi er også skabt til at handle. Problemet er, at jo mere tid vi bruger i hovedet og tankerne, jo mindre fremdrift, jo mere stagnation.

 

• Når vi ikke giver os selv plads til at mærke, føle, handle, bliver vores system ‘bange’ – til sidst lukker det ned. [stress]. Det ville være det samme, hvis jeg trængte mit barn op i en krog og strengt befalede, at hun blev der.

 

Jeg har endnu ikke talt med et stressramt menneske, som op til nedbruddet, havde været klar over, at frygten styrede deres adfærd. Tværtimod. Fokus var rettet på omgivelserne, arbejdsbyrden – alt det uoverskuelige. Alt det ‘udenom’ – ikke det indeni.

Den hurtigste vej til at lette trykket, er at finde ud af, hvad vi er bange for og sige det, som det er. 

Hvad er jeg bange for at sige, gøre, være eller handle på, siden jeg stresser mig selv og gør mig syg? – og så begynde at handle. Skridt for skridt. Det vil være svært i starten – men ikke sværere end at nedbryde sig selv. Alt er relativt.

Leder vi ikke frygten –  leder den os.

Ønsker dig en flow dedikeret 14. december.

Kærligst

Anja