Hvor meget tillader du egentlig dig selv at trives?

Lykken er en interessant størrelse – det kræver, at vi tør mærke alt andet end lykke følelser for at blive lykkelige.

Over 500.000 danskere er på antidepressiv medicin i verdens ‘lykkeligste’ land.

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Jeg møder rigtig mange pæne, smukke, velklædte, ambitiøse mennesker, som på overfladen ser ud til at have det godt. Men smilet er stivnet, blikket er tomt og lige under overfladen ulmer kaos.

Jeg genkender dem på et splitsekund, for den strategi har jeg selv levet efter i mange år. Det var som at pisse i bukserne og til sidst løbe tør for bukser.

Halvdelen af mit voksne liv har jeg stort set levet med frygten som blind passager. Usikker, urolig, ubeslutsom og bange indeni – på overfladen fattet, stålsat –  alt var (jo) i den skønneste orden. Jeg turde ikke vise andet. Havde ikke lært andet.

Jeg ville så gerne være tjekket, men følte mig som alt andet end.

Til sidst løb jeg tør for ambitioner, kærlighed og overskud.

Da den overlevelsesstrategi ikke længere fungerede for mig og bogstaveligt talt blokerede for livet, besluttede jeg mig for at lære at være bevidst bange. Jeg ville kunne mærke hvornår, jeg lod mig styre af et ældgammelt overlevelsesinstinkt – og hvornår jeg selv styrede. Lære at genkende alle facetter af frygt i mit system.

Det har ikke været nemt. Det har til tider været ubehageligt og voldsomt. Men det har virket.

Medmindre vi er vokset op med en mor og en far, som er okey med at se os bokse med vores følelser og stå i ubehaget for at lære at følelsesmæssigt indre kaos, ikke er farligt, så har vi formentlig lært det modsatte.

At ubehagelige følelser kan og skal dulmes. Gemmes væk. Undertrykkes.

Undertrykkerne er lige ved hånden; sukker, mad, arbejde, alkohol, (over)træning, stoffer, overspringshandlinger og det hurtigste fix i verden – at tage sig af andres problemer, fremfor sine egne.

Problemet med undertryk er, at det på et tidspunkt avler overtryk. Eksplosion.

Men af hvad?

Undertrykkelse af ubehagelige følelser giver ikke en eksplosion af juhuuuuuuuuuu og gode følelser. Det ,vi undertrykker, er til sidst det, der eksploderer.

Ude af øje ude af sind, virker ikke i denne sammenhæng.

Når vi undertrykker ubehag, eksploderer ubehag på et tidspunkt = stress, depression, angst, sygdom.

Undertrykker vi ubehagelige følelser, lukker vi af for vores trivselspotentiale OG DET ER KÆMPE STORT.

 

Emotionel intelligens (EQ) er overordnet set vores evne til at regulere følelser og tilstande og den gode nyhed er – den kan trænes!. Ligesom et par slappe baller, der finder deres vej til en mere fast form, kan vores EQ udvikles. Vores evne til dyb kontakt med os selv – og med andre – kan så at sige ‘strammes op’, hvis vi øver os i at mærke det, der er, uden at flygte fra det.

En amerikansk undersøgelse peger på, at EQ udgør 58 procent af vores evne til at performe og trives på jobbet.

90 procent af mennesker, der på godt dansk, ‘performer’ allerbedst i deres job, har en høj EQ. Modsat har kun 20 procent af dem, der trives dårligst på jobbet, høj EQ.

Hvor godt kan det blive?

… er et spørgsmål jeg har stillet mig selv igen og igen i mange år. Det er ikke et gratis spørgsmål. Hver gang jeg har ønsket, har jeg fået. Dog ikke altid det, jeg troede jeg ønskede, men altid det jeg kunne vokse af.

Det jeg behøvede, for at indtage et nyt niveau af trivsel.

Og jeg er stensikker på, at det er derfor jeg er her. For at vokse og lære. Mærke og leve.

Jeg er ikke sat på jorden for at dulme mig selv og lade som om.

I dag lever jeg ikke et liv, der er gnidningsfrit og uden udfordringer. Det liv findes ikke – det kaldes døden – men jeg har det grundlæggende rigtig godt. Faktisk bedre end nogensinde. Indeni og udenpå.

• Jeg er 44 år.
• Har fundet mit første grå hår her til morgen. Det er faktisk pænt.
• Mor til to.
• Fraskilt – har bibeholdt troen på kærlighed i alle facetter.
• Brænder hellere nallerne en gang for meget, end pakker mig selv væk.
• Har ikke stress.
• Spiser ikke antidepressiv medicin.
• Sover godt.
• Træner mindre og blidere end jeg nogensinde har gjort.
• Holder fri efter behov, selvom der er masser, jeg kan kaste mig over.
• Har selv skabt mit arbejde og elsker det, det meste af tiden.
• Bruger udfordringer til at vokse med og de ubehagelige følelser til at lære af.

Så hvad har virket?

Jeg har lært at være okey med at være bange. Rummer ubehagelige følelser fremfor at lade mig styre af dem. Jeg har stoppet flugten væk fra mig selv og i stedet lært at være i mig selv. Især når det kradser.

Jeg løber ikke længere tør. Hverken for overskud, ambitioner, kærlighed – eller tørre bukser.

For snart 5 år siden startede jeg projektet Kuren Mod Frygt med det formål, at de-tabuisere frygt. Slå på tromme for at det i ‘verdens lykkeligste land’, er vigtigt at kende frygtens mange facetter og lære at lede dem, hvis man vil lære at være lykkelig med vilje.

Hvis du har lyst, kan du downloade e-bogen og tage den med ud i sommerlandet på lyd eller skrift.

Rigtig god sommerhat:)

Anja

Flow Specialist, forfatter & coach

 

Lidt tørre tal om det vi undgår, når vi stopper flugten væk fra os selv.

• Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.

• 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag

• I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer

• 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress

• 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress

• 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress

• 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress

• Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job

• 3000 personer bliver førtidspensioneret om året pga. stress
• Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Hvad koster det?

• 1,5 million ekstra fraværsdage pga. sygdom om året pga. stress

• Sygefravær grundet arbejdsbetinget stress koster det danske samfund 27 mia. kr. årligt.

• Der bruges 14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet pga. stress
• Stressrelaterede hjertekarsygdomme kostede allerede i 1992 samfundet ca. 900 millioner kroner.

Kilde: Stressforeningen.