Når resultaterne udenpå ikke modsvarer længslen indeni

Når resultaterne udenpå ikke modsvarer længslen indeni.

Vi kan tale udenom. Fortælle en masse historier, om hvorfor vi ikke får handlet på det, vi dybest set længes efter. Gradvist begynder vi at tro på det, vi fortæller os selv. At det ikke er muligt. Vi begynder at lade frygten styre vores adfærd og visner stille og roligt indeni, mens mere eller mindre ligegyldige resultater hober sig op i den ydre verden.

I torsdags afholdt jeg første Samtale-Soirée, hvor mennesker kommer med det, der er – og går hjem med mere. Det var min intention, da jeg satte det op. En aften, der til fulde indfriede mit ønske om at skabe et rum, hvor talen er ren. Fri af forstillelse og performance. Indtil benet. Fra hjertet. På kort tid.

Jeg stiller spørgsmål, sætter samtalerne i gang og alle kommer i dybden – hurtigt – deler sårbart uden omsvøb – også selvom de ikke kender hinanden – eller selvom de gør.

Når noget er svært at mærke og erkende, kan vi løbe om hjørner med os selv, som en kat efter sin hale, mens vi slider poterne i stykker og til sidst bliver trætte af at jage noget, der ikke indfrier vores dybeste længsel.

Vi kan tale udenom. Fortælle en masse historier, om hvorfor vi ikke får handlet på det, vi dybest set længes efter. Gradvist begynder vi at tro på det, vi fortæller os selv. Vi begynder at lade frygten styre vores adfærd og visner stille og roligt indeni.

Det betyder ikke, at resultaterne udebliver.

Vi er alle verdensmestre i at skabe resultater, det har vi gjort hele livet, men dét resultat vi allerhelst vil opnå, er det, der betyder mest at indfri.

Flowbarrieren – at holde igen.

“Jeg vil gerne leve af min kunst, men hvis jeg skal tjene penge på min kreativitet, kan jeg ikke være kreativ”.

 “Jeg holder igen på min kreativitet, fordi der er et ubehag ved at stå ved den, jeg ikke har lært at bære. Frygten for afvisningen resulterer i, at jeg afviser mig selv. Igen og igen”.

***

“Jeg vil gerne undervise på en anden måde. Jeg underviser ikke helt på den måde, der vil nære mig mest”.

Erkendelsen: “jeg leverer til andre, servicerer andre, men ikke mig selv. Min intention er altid kærlig, men frygten for afvisningen, andres opfattelse af mig, resulterer i, at jeg afviser mig selv og ikke giver mig selv kærlighed ved at handle på det, jeg allerhelst vil”.

***

“Jeg har brug for mere dybde i en af mine relationer, men tør ikke sige, hvad jeg har på hjerte af frygt for at blive afvist”.

Erkendelsen “Frygter reaktionen, så jeg afviser mig selv ved ikke at handle på det.”

***

I alle eksempler ligger frygten og lurer som konkret flowbarriere og resultatet er, at vi holder igen.

Når vi skal til at handle på det, vi længes efter, kan vi strande på to måder:

1. Vi har ikke lært hvordan, vi handler balanceret og derfor bliver vi ved med at handle ud fra frygt fremfor integritet eller blot sætte en masse gode intentioner, lave visualiseringer etc. om mere flow i kærlighed, business m.m uden reelt set at komme nogle vegne.

2. Vi har ikke lært hvordan vi bærer ubehaget (og flygter i stedet ud i søforklaringer eller handlinger), når vi skal møde vores dybeste længsel og dertilhørende dybeste frygt.

Vi skal med andre ord turde rumme os selv (vi tror ofte, det handler om andre), mærke alle vores følelser, uden at gå i kamp med dem og lære at handle, så vi omsætter vores inderside fremfor at undertrykke os selv.

SÅ kan vi understøtte vores personlige flow og udfolde et liv, en karriere, relationer, vi elsker at være i. Så kan vi skabe resultater, der kan mærkes.

Kærligst

Anja