Min datter har MÆRKET sig til gymnasievalg.
Mor og far er stolte.
… hun fik naturligvis lov til at bryde sit hoved i nogle måneder med de klassiske ‘for’ og ‘imod’. ‘På den ene side, på den anden side.’
Flere gymnasier var i spil og da tænkning ikke bragte hende videre i beslutningsprocessen, var hun klar til en anden tilgang.
Da jeg spurgte hende i dag, hvad forskellen var, svarede hun:
‘Hvad nu hvis’, og pro’s and cons, blev fuldstændigt ligegyldigt, når jeg kunne mærke, hvad der skete i min krop.’
Nu er rækkefølgen valgt. Det tog under en time. Ansøgning sendt.
PROCESSEN:
Første stillede jeg stolene op i rundkreds. Med de respektive gymnasier på 4 lapper papir.
Alt er energi, you know,
Jeg spurgte ind til de kropslige reaktioner.
Hun mærkede efter.
Valgte sin umiddelbare rækkefølge.
Så stillede vi dem op på række. Så hun kunne mærke ind i den rækkefølge, hun havde valgt.
Så byttede hun om på to stole og så var rækkefølgen landet.
Bum.
PS. Har fået barnets tilladelse til at dele, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi som forældre (chefer, undervisere m.m.) tilbyder nuancerede måder at reflektere på.
En dag bliver hun formentlig nogens mor, chef eller kollega og kan hjælpe beslutningsprocesser på vej ved at kende forskel på at tænke og at mærke.
Skriv et svar