Vi mennesker har det med at komplicere livet mere end nødvendigt. Det gør vi for at holde os på den sikre side. Inde i komfortzonen.
Når vi skal lære noget nyt, som f.eks.
– vise mere sårbarhed, skrive digte, udvikle vores virksomhed, sige til og fra overfor nære relationer, være en tydeligere rollemodel, gå ordentlig tid i seng, leve uden stress og pres, dyrke en ny form for motion, holde foredrag, styrke kropskontakten, bage vandbakkelser, lede et kursus (fyld selv på, hvis der er noget, du godt kunne tænke dig at lære eller bliver bedre til).
… kræver det EN ting. Ø V E L S E. Uanset hvad jeg gerne vil lære, må jeg overgive mig til kroppens måde at lære på. Den måde jeg lærte at gå, tale, cykle på.
R E P E T I T I O N. Øvelse, øvelse, øvelse.
Hvis jeg vil lære at bage vandbakkelser, hjælper det ikke, at jeg laver affirmationer hver dag og visualiserer den perfekte vandbakkelse. Det bliver de ikke bagt af. På et eller andet tidspunkt er jeg nød til at få fingrene i bolledejen, så at sige. Jeg må kaste mig ud i det. Det kan være, jeg er blevet styrket i mit projekt og modet til at gøre det, fordi jeg har visualiseret et positivt resultat. Før eller siden, er jeg nød til at tænde ovnen og komme i gang.
Det kan lyde som lidt af et paradoks, at vi skal ud af komfortzonen, for at gøre livet lettere. Men livet bliver lettere, jo mere vi giver os selv lov til. Jo mere vi øver os på det, vi gerne vil blive bedre til.
Ofte giver vi op på det, vi allerhelst vil kunne, bare fordi det er svært … i starten.
Denne lille video giver et super fint billede af, hvordan vi lærer – og hvorfor det indimellem kan føles svært at lære nye færdigheder.
Ønsker dig en dejlig 10. december.
Kærligst
Anja
Skriv et svar