Jeg har mistet en del mennesker i mit liv til sygdom. Jeg spurgte både min veninde og min fætter inden de tog herfra, “Hvilken følelse har du savnet allermest at mærke i dit liv?”
Og svaret var “at føle mig elsket … bare fordi jeg er mig”
Det har mange gange fået mig til at tænkte over livet og døden. Hvad bruger jeg livet til? GØR jeg livet? eller ER jeg livet? og ikke mindst; hvordan handler jeg, så jeg dagligt kan mærke, at jeg elsker mig, bare fordi jeg er mig.
Det har medvirket til, at jeg i min hverdag:
- ikke venter på det såkaldte ‘rette’ tidspunkt til at handle på det, jeg tror på, har behov for og er draget mod.
- siger det, jeg mener og viser det, jeg føler. (det har ikke altid været sådan, men øvelse gør mester).
- hellere tager en chance for meget, end en for lidt. Statistisk set fortryder vi allermest det, vi ikke gjorde.
- husker mig selv på hver dag, at den vigtigste at få tilladelse fra, er mig selv.
- ikke bruger udtrykket – på den sikre side. For der er ingen såkaldt ‘sikker side’, her i livet.
Der er en hverdag, der giver mening for os og så er der en hverdag, der ikke giver mening. Den såkaldte sikre side, bor ofte i sidstnævnte.
Det betyder ikke, at vi hovedkulds skal kaste os ud i alt muligt hele tiden, men at vi skal turde noget andet, end vi plejer – indimellem.
Jeg aner ikke hvor meget tid, jeg har, gør du?
Ønsker dig en risikovillig 9. December.
Kærligst
Anja
En fin lille video om at leve …
Skriv et svar