At tro på hinanden

For de har troet på mig, når jeg tvivlede på hele hus projektet, som startede for 6 år siden, da deres far og jeg gik fra hinanden.

Vi forsøgte at sælge, men uden held og ungerne tog “til salg” skiltene væk fra vejen. De ville ikke flytte.

Jeg ville heller ikke, men var i tvivl om jeg skulle binde an med det hele alene.

Jeg fandt alternativer – også nogle der blot lå 500 meter væk, men lige meget hjalp det. De var ikke til at rokke.

Flere gange undervejs har jeg hørt dem sige til hinanden “bare rolig, mor klarer den. Vi flytter ikke”.

Og til mig “Vi tror på dig, mor”.

Jeg har ærligt tvivlet.

Og nu … er vi alle flyttet ind i nye værelser i huset og er vokset i processen. Alt er blevet endevendt og skabt på ny. Det gamle hus som dannede rammen om vores familie, er stadig rammen om vores familie, bare på en ny måde.

Har det været nogle hårde år i uvished?

Ja. Men uvished er et grundvilkår og nogle gange er det eneste vi behøver, nogle der stoler på, at vi kan. For så kan vi. Og vi kunne. Sammen.

Den dejlige tilstand der indfinder sig efter en rum tids fokusering og realisering, er ubeskrivelig, men værd at gøre sig umage for.

6 år, 2 år. 4 timer – tiden er i virkeligheden irrelevant.

Følelsen taler for sig selv.

Nu er vi klar til ferie. Til at fejre en indsats. Vi er flade og glade. Klar til at lade op sammen med venner og godtfolk.

Vi kan altid mere end vi tror.

Rigtig god sommer