Min indre stemme.
Jeg har været nød til at kunne genkende min egen indre stemme og lære, at den er nok.
Ellers ville jeg havde levet mit liv i overdreven tilpasning – presset. Umotiveret. Hård.
Og lyttet til alle andres stemmer – mere end min egen.
Jeg har lært den at kende ved at lytte til alle stemmerne, der har formet mit liv ogforsøgt igen og igen at lytte mere til den stemme, der ikke var styret af frygt – også når der var meget på spil.
Fulgt den stemme, der ikke var styret af frygt – også når jeg tvivlede på, om den talte sandt. Og om den overhovedet var min.
Jeg har lært den at kende, ved at bruge tid med den. Handle på den. Ære den ved at give den lov til at bestemme.
Virginia Wolf sagde engang, at enhver kvinde skulle have sit eget værelse.
I dag vil jeg sige, at enhver kvinde skal have sit eget liv (Og sit eget værelse:) Et liv, der parallelt med alle andre roller, hun udfylder, ledes af den indre stemme. Med den stemme kan hun leve i fred med sig selv. Med andre. Og udrette det, hun vil.
I dag genkender jeg den stemme. Den har sin helt egen klang.
Den mærkes på en helt bestemt måde i min krop.
Den er min og kan aldrig blive nogen andens indre stemme – for andre har deres.
Den er den vigtigste stemme i mit liv.
Min indre stemme er lyden af min kraft – og min indre fred.
Genkender du din indre stemme?
Hvordan mærker du, når den taler til dig?
I øjeblikket … hvad hvisker den? hvad råber den?
Det var god læsning, fordi jeg genfinder indre kraft og indre fred, som min balance og motivation i livet, som jeg synes er noget jeg har gjort dybt forankret, for at være den udgave af mig, som er har det godt med. Det kan være svært, at min selvtillid, den tydes som usikkerhed, når det er det nogle føler sig i deres ret til at snakke lige ud om, så bliver jeg stille, for så er jeg misforstået hos dem, og det kan være svært at ændre på, selv om jeg har fundet et kraftdyr fra mine drømme, som jeg kigger lige i øjnene, fordi jeg har markeret mig. Det er bare tit, at vi får det gode ud af at markere os, selv om det kan være virkeligt nødvendigt ind imellem. Så jeg slipper damp ud og finder sammehæng, ved at jeg finder blogge og podcast og grifler ned i min egen blog. Der sandsynligvis kan møde nogen på samme plan, om den kan gøre det lettere for nogen, dethar jeg ikke fået stor respons på, for den er ikke sendt bredt ud endn, fordi jeg ikke har fundet måden at gøre det på endnu, selv om det helt sikkert sker. Lige nu glæder jeg mig over den genklang i din blog.