Hej Civilisation

I 5 dage har vi nydt naturens vidunderlige stilhed, fuglenes kvidder, solens varmende stråler, bålets knitren og regnens friske ånde.

Vi har sejlet i “kanot’en” og vugget i hængekøjen. Plukket kantareller og spist dem til aftenmåltidet.

Vi har boet på en bund af blåbærbuske – selv når vi satte os på hug for at tisse – kunne vi smovse blåbær samtidig.

Overflod.

Vi kom hjem i går drivvåde, beskidte og beriget beyond.

Vi oplevede al slags vejr. Sol, regn, hagl, blæst, stille vind, ingen vind. Vi mærkede hinandens nærvær, uden forstyrrelser. Det der kræver lidt disciplin i hverdagen; slukke mobil, slukke computer, vælge tid med hinanden til igen og igen, sker som det mest naturlige, når man kun har hinanden.

Jeg fik at vide, at mange anskuer kanoferie som sådan lidt lavbudget ferie og ikke særlig eksklusivt. Det forstår jeg ikke.

Ja, det koster ikke rigtig noget, nærmest ingenting, til gengæld er der 1000 procent udbytte retur. Det er lidt ligesom et kram.

At have Moder Natur eksklusivt for sig selv, er eksklusivt. Det hun giver, kan ikke købes for penge nogle steder.

Der er fyldt op på kontoen for nærvær og sammenhold. Nye ord er tilføjet vokabulariet; “Tarp”, og nye færdigheder med dolk er opøvet.

Sverige, din charmetrold – tænk at jeg har overset dig så længe.

[For nyttige tips til kanoturen, se mere på www.funklendefri.dk]